Forside    Galleri   Fangstrapporter    Fisketips   Teamet   Kontakt

 

 

Teamet

 

Idéen bag Carp-DreamTeam er, at vi som team kan hjælpe og udvikle hinandens fiskeri, ved at udveksle erfaringer, taktikker og strategier. Samtidig prioriterer vi i teamet, den sociale hygge på højde med fiskeriet, da det ikke kun er store fisk der tæller, men ligeså meget gode oplevelser.

 

Carp-Dream Team består af følgende personer:

 

Martin Kofoed Led

 

 

Jeg startede med at fiske karper i midt 90erne, i en tid hvor det var Vallensbæk søerne der rykkede, og Lammefjordskanalerne der dengang indeholdt en tusindbrødrebestand af skælkarper.

Det meste af mit fiskeri var primært flådfiskeri efter diverse fredfisk og karpefiskeri med håndrullede boilies og simple takler.  

I dag er mit fiskeri mere målrettet og kendskabet til nye teknikker og rutine har gjort at fangsterne er blevet en del bedre.

Mit fiskeri foregår for det meste sammen med mine venner som også udgør en del af Carp-DreamTeam.

 

 

Brian Simonsen

 

 

Min interesse for specimenfiskeri begyndte i starten af 90erne, hvor det lykkes mig, at fange en stor græskarpe under medefiskeri i Tueholmsø. Denne fangst gjorde så stort et indtryk, at jeg siden da har haft dette som min store passion.

Denne type fiskeri har virkelig givet mig mange intense oplevelser, ikke blot i Danmark, men også i udlandet, hvor jeg også sammen med venner har dyrket karpefiskeri.

De forskellige udvekslinger af teorier og erfaringer, gør at man som gruppe har en større sandsynlighed for succes ude ved fiskevandet, derfor er det en fornøjelse at være med i Carp-DreamTeam.

 

 

Morten Sørensen

 

 

Jeg startede med at fiske som ung knægt, hvor min far tog mig med på Sundet og op til Helsingør efter fladfisk. Senere fiskede jeg mere i de lokale søer og moser, bl.a. sammen med Brian.

Ferskvandfiskeriet fik hurtigt første prioritet, især medefiskeriet fangede min interesse som senere førte til en smagsprøve på karpefiskeriet, og så var der ingen vej tilbage. Mange weekender blev cykelvognen fyldt med det dyrt indkøbte grej, hjemmelavet boilies og drømmeseng mv. Det var i de tidlige 90ér, hvor man fangede karper i Vallensbæk søerne og en bidmelder lød som en syg blishøne på speed.

Jeg mødte Martin igennem den lokale fiskeklub, hvor vi bla. var af sted på min første tur til Twente. Siden da har jeg været i Holland mange gange og sidste år var det så Frankrigs tur, og det er bestemt ikke sidste gang. 

 

 

Kenneth Munk 

 

 

Min passion for karpefiskeri startede i 90’erne i Taastrups lystfiskerklubs lokaler. Det blev hurtigt meget spændende at fiske efter den mystiske fisk som alle talte om var så svær at fange. Efter mange nulture efter karper i klubbens vande, Hakkemosen og Vallensbæksøerne, var min interesse stærkt dalende.

Men en dag i maj havde jeg min første tur til Lammefjorden hvor min karpefeber startede. Efter den dag var mit hjerte solgt til tanken om den helt store karpe. Søgen efter den store og flotte fisk har bragt mig til udlandet med mange store oplevelser. Men det har nu aldrig slået en morgen ved et dansk vand hvor mosekonen brygger og solens første stråler viser sit ansigt.

Kombinationen af at blive et med naturen, det bankene håb om at stå med flekset klinge og en god fight er for mig essensen af karpefiskeriet.