I forbindelse med vinterens fiskeri efter aborre i brakvand og åer kan man anvende mange typer agn til dette. Nogle fiskere sværger til kunstagn som spindere, jig, flue osv. Mens andre tror mere på medefiskeriet med orm, små skaller, maddiker eller rejer. I denne lille artikel vil jeg komme med et par råd omkring fiskeriet efter aborre med rejer og herunder fangsten af friske rejer som agn til fisketuren.

 

 

Det har vist sig adskillige gange at specielt levende fjordrejer er en af de bedste agn til træge brakvandsaborre og har stået for mange fangster af store aborre rundt omkring i landet.

Aborre fiskeri med rejer begyndte jeg først at anvende for et par år tilbage og har nu altid levende rejer med som agn når jeg skal på tur efter aborrerne da denne metode har givet mig og mange andre virkeligt gode resultater.

 

Fiskeriet kan både praktiseres med flåd eller med bundtackel af paternoster typen. Jeg sværger mest til flådfiskeriet  da man har kan præsentere den levende reje dalende langsomt ned i vandet og herefter lade flåddet drive med strømmen så rejen bliver fisket lige henover bunden. Denne metode er meget effektiv.

 

Grej: Som grej til dette flådfiskeri bruger jeg en 12” matchstang, et lille let hjul med 0,20mm nylonline, penneflåd som har tilpas bæreevne til at man kan kaste den distance der er krævet ved det pågældende vand og til sidst en enkelt krog i str. 6 el. 8. Alt efter hvor grådige fiskene er.

Hvis fiskene trykker sig tæt ved bunden eller der er meget strøm i vandet kan det være effektivt at sætte et lille splithagl på linen ca. 10cm fra krogen så man på den måde får rejen helt ned tæt til bunden. Men fiskes der over lavt vand og der ikke er særlig meget strøm er det meget mere effektiv at rejen får lov at svæve rundt i mellem vandet og lave sine såkaldte ”rejehop”.

 

Fangstmetode til rejerne: Fangsten af fjordrejerne kan gøres med et stort karpenet elle et decideret rejenet som har en mere hård ramme end karpenettet. Fangsten af fjordrejerne er temmelig simpel. Man finder steder med omkring 1-2 meter vand hvor der går trælboltværk helt ned til bunden. Man stikker nettet ned i vandet cirka en meter udenfor boltværket og trækker så nettet ind til kanten og derefter op ad boltvæket. Grunden til dette er at rejerne sidder og svømmer langs med boltværket i søgen på planton osv.  Det er vigtigt at man venter til en time efter det er blevet mørkt med at gå i gang med fiskeriet, da det først er her at rejerne trækker ind på det lavere vand og gør fiskeriet væsentligt lettere. Fiskeriet er bedst en time efter det er blevet mørkt og frem til det bliver lyst om morgenen igen.  Et fif er lige at bruge 2 minutter på at dække rammen af karpenettet med gaffatape så det beskytter netrammen mod at blive alt for slidt når man kører det opad boltværket nede i vandet.

 

Steder: Rejerne kan fanges mange steder rundt omkring i landet. De steder jeg har erfaring med er de forskellige havne der ligger i køgebugt området. Her er der rigeligt med havne at gå i gang med, men Københavnshavn og  Sydhavnen skulle også være et godt bud. Af andre steder på Sjælland kan nævnes de mindre havne i Roskilde og Isefjorden. Dette er steder jeg kender til men der er sikkert mange flere steder som er mindst lige så gode.

 

 OBS: Rejer som man kan købe i fiskehandleren som har ligget på is er ikke at anbefale selv om de ser friske og levende ud. Jeg har prøvet dem en enkelt gang og de virker slet ikke på samme måde som de frisk fangede fjordrejer. Når de har ligget på is bliver de ligesom lammet og ”spjætter” ikke rundt når de kommer ned i vand selv om de virker levende ved første øjenkast.

 

Brian S.