Forside    Galleri   Fangstrapporter    Fisketips   Teamet   Kontakt

 

Drilske forårsfisk

Det er anden overnatning i år og karpefeberen har været ulidelig i en alt for lang og hård vinter.

Den første overnatning i midten af april var lidt af en fuser. Optimismen var høj ved ankomsten til pladsen da jeg i løbet af dagen så et par fisk patruljere i langs kanten. Men huggene udeblev hvilket nok skyldes at temperaturen om natten dalede til under frysepunktet.

 

Nu var blevet tid til den anden næste overnatning og da temperaturerne havde været støt stigende siden sidst tur var forventningerne igen skruet op.

Det gode vejr havde da også sat liv i fiskene og så igen et par fisk kort efter ankomsten til pladsen.

Tre takler blev placeret med lidt forskellige agnkombinationer. Alle med sønkende hjemmerullede 16 mm kiwi og jordbærboilies hvoraf 2 også blev forsynet med gule kunstmajs for at gøre krogagnen mere synlig på bunden.

Natten igennem forblev bidmelderene tavse, så skuffelsen blev skyllet med et par kopper mokka da jeg stod op dagen efter. Taklerne blev forsynet nye krogagn og jeg forsøgte nu med nogle mere synlige popups i mere skarpe farver for at prøve noget nyt. 

Da solen begyndte at få mere magt valgte jeg at gå en tur for at se om jeg kunne spotte nogle fisk. Kort efter så en flok på 3-4 karper cruise langs kanten.

Fluks var dappestangen rigget til med en kraftig str. 8 karpekrog og et lille splithagl. Jeg agnde krogen med tre majskorn og listede mig tilbage. De tre karper stod nu stille og nød solen, så jeg placerede forsigtigt rigget cirka to meter fra flokken. Fiske måtte have bemærket et eller andet da de stille og roligt svømmede over over rigget og væk. 

Jeg ventede lidt længere for at se om de skulle komme tilbage. Det gjorde de ikke, men en fjerde karpe kom hurtigt ind fra den åbne del af søen og samlede majskrogen op. Fisken blev kroget med det samme og en forholdsvis kort fight kunne begynde. Jeg nettede og vejede en dejlig tromletyk spejlkarpe på 8 kg. Skøn fisk at starte foråret med.

Resten af turen gav ikke noget yderligere. Men rart at få en fisk på dap som jeg synes er den fedeste måde at fange karper på.

 

God sæson til alle!

Martin