Forside    Galleri   Fangstrapporter    Fisketips   Teamet   Kontakt

 

3 skællere...

Så blev det endelig fredag oven på en lang arbejdsuge og tid til at komme ud og koble af med lidt karpefiskeri. Jeg ankommer til søen og får pakket grejet ud. Herefter er det bare at læne sig tilbage i bedchairen og nyde en øl i solens sidste stråler inden det er tid til at krybe i soveposen. Min taktik til nattens fiskeri er en lille PVA bag med hele og knuste boilies i til hvert tackel. Jeg har også spredt ca. 50 boilies ud i det område af søen jeg fisker så karperne har lidt at gå og guffe i. Da det er blevet mørkt hopper jeg i soveposen, men bliver hurtigt lokket ud af soveposen, da der er run på den ene stang. Det viser sig at være en af de mindre skællere i søen på 6,3kg. Fisken får hurtigt sin frihed igen og jeg kaster tacklet ud på samme plads med en ny PVA bag.

Resten af natten forløber uden yderligere hug, men lige som solen kommer op over træerne er der run på min midterste stang og en stærk karpe er kroget. Denne fisk giver en rigtig god fight, men må til sidst se sig slået. Det er en rigtig tyk skæller som jeg vejer til 9,1kg. Denne fisk kan virkelig få smilet frem på læberne denne kolde morgen. Jeg sætter en ny boilie på håret og kaster ud igen. Der går dog kun nogle minutter før den er gal igen på samme stang og 10 minutter senere ligger der endnu en skæller på måtten. Den bliver vejet til 8,3kg. Jeg sacker fisken og gør klar til en gang selvfoto af de 2 flotte skællere. Det bliver hurtig klaret, men grundet den kraftig morgen sol er det billeder af varierende kvalitet jeg får taget. Det gør dog ikke så meget når man få minutter efter kan se de 2 skønheder svømme ud i søens dyb igen.

Brian